You are currently viewing Sådan får du trådløst netværk i dit hjem

Sådan får du trådløst netværk i dit hjem

Det er ingen hemmelighed, at det er utroligt praktisk at have et trådløst netværk i dit hjem. Du kan få adgang til internettet hvor som helst i huset uden at skulle bekymre dig om irriterende ledninger, der er i vejen for dig.

Hvis du skal til at arbejde mere hjemmefra, så skal du have et stærkt trådløst internet, der kan klare, at flere enheder tilgår internettet på samme tid. Men det kan være svært at opsætte et trådløst netværk, især hvis du ikke ved, hvor du skal starte. I denne artikel vil vi guide dig til, hvordan du kan oprette et trådløst netværk i dit hjem på ingen tid.

Kontakt først en internetudbyder

Du skal først og fremmest kontakte en internetudbyder og købe en bredbåndsløsning.  

Kig rundt på forskellige internetudbydere, og se hvilken løsning der giver mest mening for dig. Det er bl.a. prisen og internethastigheden, som du skal kigge efter. Der findes efterhånden en del forskellige udbydere, så du kan sagtens finde en, der passer til din pengepung og behov.

Når du har fået bestilt bredbånd, skal du vælge en router, der passer til dit hjem. Du kan enten købe en router direkte i en elektronikbutik eller leje en fra din internetudbyder. De fleste vil sende en router til dig, som du selv skal opsætte. Hvis de ikke sender en router, og du ikke er sikker på, hvilken router du skal købe, kan du spørge din internetudbyder om deres anbefalinger.

Konfigurér derefter din router

Når du har købt din router, er det tid til at konfigurere den.

Processen kan være forskellig alt efter routeren, så sørg for at læse brugermanualen grundigt.  Generelt skal du tilslutte routeren til dit modem og derefter konfigurere indstillingerne. Dette vil normalt indebære, at du skal oprette en adgangskode og brugernavn samt vælge et netværksnavn.

Nogle gange kommer det allerede med et netværksnavn, men det kan du godt ændre til et, der er kortere. Ellers kan du også få hjælp til opsætning af trådløst netværk og router gennem GladTeknik, hvis du er i tvivl om noget. Det kan nemlig godt kræve lidt teknisk forståelse, når der skal installeres trådløst netværk, hvorfor professionel hjælp kan være belejligt.

Tilslutning af enheder til netværket

Nu, hvor din router er konfigureret, er det tid til at tilslutte dine enheder. De fleste moderne enheder burde automatisk kunne finde og oprette forbindelse til dit nye trådløse netværk. Hvis de ikke kan det, skal du indtaste adgangskoden og brugernavn, som du oprettede tidligere. Når dine enheder er tilsluttet, bør du kunne få adgang til internettet overalt i dit hjem.